Respawn Gaming anmeldelse

Respawn Gaming anmeldelse

Engang gamede man sammen i ren harmoni. Men med tiden formede sig to alliancer: PC gamere mod konsolspillere. I lang tid producerede firmaer kun grej til enten den ene eller den anden gruppe. Men så kom RESPAWN! De sparkede døren ind med deres 110 Gaming stol, skabt til spillere på enhver platform. Men er det overhovedet nødvendigt at kunne begge?

 

Vil du hellere lave noget andet fra stolen? Prøv https://www.xn--slandcasino-ncb.com.

Fordele og ulemper ved RESPAWN Gaming stol

  • Tyk polstring på sæde og ryglæn
  • Konstureret armlæn for ekstra komfort
  • Justerbar lænde- og nakkepude
  • Racing-style design – stilren, men rå æstetik
  • 5-stjerne base med relativt små fødder (28.5’’), men kan bære op til 124kg
  • Sæde-puden taber hurtigt bounce
  • Ustabilt armlæn, kan kun justeres bagud
  • Bundet læder er ikke så åndbart og krakelerer med tiden

Ved første blik

  • Pris: 199,99 USD
  • Højde: 130,8 cm
  • Vægt: 21 kg
  • Bedst til: Konsol
  • Farver: Sort, blå, forest camo, grå, grøn, pink, lilla, hvid, rød

Højdepunkter

  • Hiv fodstøtten frem, læn ryglænet 155 grader tilbage og gå fra arbejde til fritid på sekunder
  • Tyk polstring og PU-læder
  • Tusindvis af låsbare stillinger
  • Garanti: 2 år

Sådan føles RESPAWN Gaming stolen

RESPAWNN Gaming stolen føles relativt komfortabel, alt efter, hvordan den er sat op. Her mener vi ikke, hvordan stolen samles – det er nemt og tager 30 minutter. Vi mener, hvorvidt den står 90 grader ved et skrivebord eller lænet 155 grader tilbage med fodstøtten fremme foran tv’et.

Du får fin support ved begge, men REPSAWN passer bedst til sidstnævnte scenarie.

Komfort

RESPAWN 110 lægger stor vægt på komfort, hvilket ses tydeligt med den tykke polstring, de pudeagtige armlæn og fold-ud fodstøtten. Stolen ligner mere en la-z-boy end en racing-style stol, og den giver afslapning dagen lang.

 

Når først du har indstillet nakke- og lændepuden og ramt den helt perfekte vinkel, ja, så føles stolen faktisk som et perfekt sted til en lille lur også.

 

Du får desværre ikke samme niveau af komfort foran skrivebordet. Du skal sidde relativt oprejst for at nå tastaturet, og RESPAWN tilbyder ikke noget særligt til denne position. Faktisk tværtimod. Sidder du længe lige op og ned, er det som om sædepuden falder sammen. Armlænene mangler justeringsmuligheder, hvilket gør det svært at nå visse taster eller at lave livsnødvendige tricks med musen i Fortnite, uden at belaste armen.

Ergonomi

Mens REPSAWN prioriterer komfort, glemmer de nærmest ergonomien. Højden kan kun justeres med 3 tommer og læner sig fra 90 til 155 grader – det er det. Der er ingen mulighed for vip, højdejustering på armlæn, og der er ingen indbygget nakke- eller lændestøtte. Alt føles en smule endimensionelt for en PC gaming stol, særligt i denne prisgruppe!

 

Heldigvis vejer ben støtten en smule op. Her får du nemlig muligheder, du ikke finder hos mange andre kontorstole. Hjulene roterer 360 grader, hvilket gør det nemt at manøvrere rundt på kontor såvel som stuegulv. Rul fra skrivebordet og arbejdet til TV-stuen og R&R tid.

Konstruktion og design

Vi er ret glade for RESPAWN Gaming stolens overordnede æstetik. Vi elsker også fodstøtten, som kan slås ned og glides bagud, som en skildpadde, der trækker sig tilbage i sit skjold. Stolen passer ind i ethvert rum.

 

Kigger du dog lidt nærmere, vil du opdage, at nogle af delene er lavstandard plastik. Der er også det lille problem, at REPSAWN er lavet af bundet læder, hvilket er rart at røre ved, men ikke så lækkert at sidde op ad i længere tid af gangen. Uanset hvor meget vi prøvede at holde stoffet åndbart, blev det varmt – også på kølige dage.

Holdbarhed

Holdbarhed er RESPAWNS svage punkt. Det bundne læder er lækkert i starten, men bliver hurtigt slidt. Det er desværre bare sådan, det materiale er, og der er ikke rigtig nogen måde at forhindre det. Før eller siden vil du opleve små revner og pletter. Det har ingen betydning for stolen, men er ikke kønt at kigge på.

 

Så er der den evigt faldende sæddepude og de ustabile armlæn. Modsat revnerne i stoffet, kan du dog gøre dit for at forhindre, det sker. Pas blot godt på stolen og behandl den ordentligt.

Samlet vurdering

Vi er ikke de største fans af RESPAWN 110’s PC evner eller mangel på samme.

Den er fin at bruge i dit PC gaming rum og har den overordnede form- og højdejusterbarhed, der kræves for at give okay støtte. Men det er også det. Der er ikke flere funktioner til at gøre din gaming mere komfortabel – ikke engang mulighed for at vippe stolen eller justere armlænene.

 

Til gengæld er RESPAWN 110 Gaming stol proppet med konsol-venlige funktioner. Det tilbagelænede ryglæn og de polstrede armlæn er perfekte til konsol gaming. Fold-ud fodstøtten er prikken over i’et.

 

Stolen bærer op til 124 kilo, og lændestøtten sørger for ergonomisk støtte, som tilpasser sig din krop.

 

Den ser generelt rigtig godt ud, med nydelig æstetik, der blander racing-style med et typisk lænestolslook. Desværre er der brugt en række lavkvalitets elementer, især på puden og armlænene. Desuden gør det bundne læder ikke stolen nogle tjenester. Det får stolen til at se billigere ud og krakelerer med tiden.

 

Alt i alt er RESPAWN 110 lidt midt imellem. Den prøver at være for mange ting på en gang, hvilket bliver på bekostning af kvaliteten. Selvom den er fin for prisklassen, især for konsolspillere, sidder man tilbage med en følelse af, at der mangler noget.

Andre RESPAWN modeller

  • RESPAWN 100 ($249.99) – RESPAWNS klassiske PC gaming stol, med et stilfuldt men generisk look.
  • RESPAWN 200 ($289.99) – RESPAWNS 200 serie inkluderer en innovativ mesh-ryg, som giver masser stil samtidig med åndbarhed.
  • RESPAWN 900 ($319.99) – En af de få gaming stole udelukkende til konsol. En fantastisk mulighed til PS5 og Xbox Series X spillere med ekstra penge på lommen.

Lignende stole fra andre mærker

  • GTRACING GTF59(175.99) – Nærmest en RESPAWN 110 kopi, med næsten identiske features, æstetik og prisleje.
  • OFM 3050 Task Chair ($138.10) – RESPAWN’s moderselskab og et bevis på mærkets evne til at levere prisvenlig komfort til PC gamere.
  • all33 BackStrong C1($799) – Leder du efter en PC stol med ægte ergonomi, er her den mest støttende model på markedet.

Bør du købe RESPAWN Gaming stol?

Der findes faktisk ikke mange muligheder for stole til konsol spillere og endnu færre til konsol OG PC-spillere. RESPAWNS 110 er den mest populære.

 

Selvom vi har givet den en del kritik, mener vi, at RESPAWN er et godt valg for konsol spillere og hygge-PC gamere. RESPAWN 110’s multifunktionelle design er ganske fint, når først man lærer det at kende.

 

Vi anbefaler den ikke, hvis man primært skal bruge en stol til PC gaming. Der findes mange alternativer i samme prisleje, som tilbyder mere komfort og ergonomisk støtte. Vil du gerne have racing-style på budget, så kig på Homall eller GTRACING GT099 i stedet.