Husk at komme op af gamerstolen og ud i naturen

Hvis du for alvor er hoppet med på e-sport-bølgen, bruger du sikkert mange timer om ugen foran din computerskærm. Det er skønt, at du har dig en hobby, du er passioneret omkring. I din iver efter at begrave koncentrationen i Fortnite eller CS:GO må du dog ikke glemme at komme ud i naturen indimellem. Det er vigtigt at krybe ud af gaming-hulen og få renset hjernen af og til. Faktisk kan en mundfuld frisk luft forbedre din koncentration, når du vender tilbage til skærmen igen. Læs med her og bliv klogere på fordelene ved at forlade gamerstolen for en stund og komme ud i naturen.

Frisk luft styrker koncentration og præstation

En portion frisk luft i ny og næ kan øge din koncentration og dermed også din præstation. Det ville ikke være helt dårlig som gamer, hvor du ofte skal koncentrere dig i mange timer ad gangen foran skærmen. Undersøgelser med danske skoleelever har vist, at deres præstation i opgaveløsning steg med 7 %, når de fik øget frisk luft ind i klassen, sammenlignet med når indeklimaet var, som det plejede. De havde ikke selv lagt mærke til, at de præsterede dårligere i det indelukkede klima.

Hvis du trækker en mundfuld luft i ny og næ, kan du altså forbedre din præstation med op til 7 %. Du behøver imidlertid ikke at rende udenfor og lave englehop eller sprællemænd. Faktisk kan du nøjes med at sidde og trække lidt luft og rense hjernen i en behagelig havestol. Her er Polyrattan havemøbler fra Tectake et godt bud på komfortable havemøbler, du kan tage en tiltrængt pause i. Fordelen ved Polyrattan havemøbler er, at de både er behagelige og praktiske. Du kan skabe en hyggelig lounge-stemning i haven eller på altanen, samtidig med at Polyrattan havemøbler er vedligeholdelsesfrie og nemme at rengøre.

Naturen kan forbedre dit helbred

Du er nok godt klar over, at det ikke er sundt for kroppen at sidde stille i mange timer ad gangen. Her er det igen en oplagt mulighed at benytte naturens mange gode fordele. Folk, der tilbringer tid i naturen, har blandt andet en lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. At komme ud i naturen har også en beroligende effekt på krop og sind. Derfor kan det mindske stress og angst at bruge tid i naturen. En hurtig og nem opskrift på et bedre helbred er altså at sætte sig ud og nyde naturen i en havestol eller at gå en lille tur.

Måske er du også klar over, at mange danskere får for lidt D-vitamin – især i vinterhalvåret. D-vitamin får vi primært gennem solen og fra fede fisk. Hvis du bruger mange af dine vågne timer på at game, er det ikke sikkert, at du når at fange så mange solstråler. Vi skal gerne have cirka 30 minutter udenfor i solen hver dag for at være sikker på at få nok D-vitamin. Hvis du er i underskud, kan du blandt andet få forhøjet risiko for knogleskørhed, og du kan føle dig træt og svag i kroppen. Så se at komme ud i naturen af og til, så du kan vende tilbage til gamerstolen med fornyet energi og et forbedret helbred.