Sådan skaber du et godt computermiljø

Måske arbejder du hjemmefra, og er blevet lidt træt af det ensfarvede bord og den slidte computerstol. Eller måske bruger du bare en vis tid foran skærmen til andre formål, og ønsker at få et godt computermiljø at slappe af i. Uanset formålet, har vi i dag samlet en række gode tips og tricks til hvordan du kan gøre området rundt om computeren lidt ekstra spændende.

Hvis du arbejder mange timer i træk foran computeren, spiller på et online casino, eller måske streamer Netflix jævnligt, er det vigtigt at have alle dine fornødenheder tæt på din person. Det gælder både mobiltelefonen, men det kan også dreje sig om at skabe plads til vandflasken eller kaffekoppen, og de andre redskaber du ofte bruger.

Læs nedenfor vores 5 bedste råd du kan følge for at få en lækker arbejdsplads, eller hyggekrog.

1. Ordentlig stol

En af de absolut vigtigste ting må siges at være kontorstolen. Der findes i dag mange forskellige varianter, fra lækre gaming stole til luksuriøse designermøbler. Fælles for dem alle er at de skal være behagelige i mere end blot 10 minutter af gangen, og det er derfor en god idé hvis du kan prøve at sidde lidt i stolen, før du beslutter dig for at købe den.

 

Det er op til dit behov om du bør vælge en stol med hjul, eller en stol der står fast på gulvet. I nogle situationer kan det være rart at den ikke ruller, især hvis du bruger en digital tegneplade eller andet ekstraudstyr der er sluttet til computeren, og har brug for at sidde stille.

 

Kvaliteten på stolen afgør ikke nødvendigvis hvor ergonomisk den er, men prisen hænger tit sammen med hvor længe en stol kan forventes at holde, og jo bedre du sidder i den, jo længere tid kan du fokusere på dit arbejde, før du har brug for en pause.

2. Plads til skrivebordet

Hvis du har hjemmekontor eller computeren står i samme værelse som andre store møbler, kan det være smart at overveje om du kan flytte computerbordet et andet sted så du får mere plads til at flytte dig.

Det anbefales at sætte skrivebordet vinkelret mod vinduer der lukker sollys ind, da man på denne måde kan nyde udsigten, men samtidig også skærme lidt af for solens stråler. Kan du ikke sætte skrivebordet vinkelret, anbefaler vi at du sidder med ryggen til vinduet, så bliver du ikke blændet.

 

Det føles ikke rart at skulle holde albuerne trukket ind til kroppen når du skriver på tastaturet, eller at du ikke kan rulle stolen helt tilbage når du rejser dig op. Hvis du kan skabe luft rundt omkring skrivebordet kan du få en mere åben atmosfære der føles behageligere, og det kan hjælpe med at holde fokus.

3. Husk kabelføring

Noget der virkelig kan skabe ekstra komfort er at trække nok USB- og strømkabler. Det kan gøre en verden til forskel at du har en ladestation til både din mobil, samt eventuelle trådløse høretelefoner, eller andre elektroniske enheder du jævnligt bruger.

Kabelbakker er fremragende til at skjule kabler væk man ellers ville blive distraheret af, og de kan ligefrem være praktiske idet de kan fås med indbygget USB stik. Det er også muligt at vælge større kabelbakker der er brede nok til at fungere som en lille hylde.

4. Prøv at få plads til en plante eller to

Det er blevet bevist utallige gange at det gavner produktiviteten og glæden, når man arbejder ved et skrivebord der har en plante til stede. Det behøver ikke være en stor plante, og det kan faktisk også være kunstig, så længe det er en plante du selv bryder dig om.

Når man arbejder længere tid af gangen er det rart at kunne tage en pause på 20-30 sekunder, og nyde synet af en blomst eller kaktus. Har du skrivebordet i stuen, kan du med fordel bruge lidt større planter der afskærmer skrivebordet fra resten af møblerne, så får du lidt naturlig rumdeling der samtidig er pænt at se på.

5. Overvej lydisolerende høretelefoner

Hvis ikke du er den eneste beboer i dit hjem, eller hvis du er uheldig og har højlydte naboer, kan det være en god idé at investere i nogle ordentlige lydisolerende høretelefoner. De kan hjælpe dig med at fokusere, uanset om det er på dit arbejde eller det sjove online spil du har gang i.

Vi anbefaler at du vælger trådløse høretelefoner hvis du har mulighed for det, så slipper du for at falde over ledningen i tide og utide. Det kan være en god idé at montere en lille krog eller knage i nærheden af computeren, så du kan hænge dine høretelefoner på en sikker plads.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.